Da vi lærte at flytte vand
Miljø og ingeniørviden

Da vi lærte at flytte vand

Vand er en livsnødvendighed for mennesker og dyr, og adgangen til frisk vand har altid været en af de vigtigste parametre for, hvor vi valgte at slå os ned. Det gjaldt, hvad enten vi levede som jægere, nomader eller i bondesamfund eller byer.

Jægerne i forhistorien var afhængige af, at de havde frisk vand til at drikke, og derfor fulgte de på deres vandringer ofte floderne eller slog lejr ved søer eller kilder. Også nomaderne på eksempelvis Afrikas sletter drog på deres vandringer ad ruter, der sikrede en forsyning af vand til menneskene og de dyr, som de levede af – køer eller geder, som de drev rundt i flokke, så de kunne græsse på savannen. Vandet fandt de også i floder og søer afhængigt af årstiden, eller ved faste vandingssteder i oaser, hvor der var frisk kildevand året rundt.

Mennesket lærte også at grave brænde og lave vandreservoirer, så vi kunne drage nytte af det permanent vand i undergrunden eller indsamle regnvand, så vi havde vandforsyning året rundt.

Et helt afgørende skridt frem blev taget for menneskeheden, da den græske videnskabsmand Archimedes, der levede fra 287 til 212 før Kristus, opfandt et aggregat, så vand kunne flyttes i en kontinuerlig proces. Slut var det med at skulle bære vand i spande over lange afstande, som eksempelvis så kunne bruges til vanding. I stedet konstruerede Archimedes en snegl, som kunne løfte vand fra en flod eller sø og op i eksempelvis en vandingskanal, hvor det så kunne løbe hen til, hvor det skulle bruges.

Opfindelsen lettede folks arbejde enormt, og den gjorde det muligt at kunstvande i et omfang, som hidtil ikke havde været muligt. Derfor fik han gjort det muligt, at de gamle grækere kunne dyrke afgrøder i et hidtil uset omfang, og han fik skabt miljøer, hvor afgrøder kunne dyrkes, som det hidtil ikke havde været muligt at få til at gro.

Archimedes’ opfindelse er et eksempel på, hvordan mennesket tidligt har taget fat i at løse miljøproblemer, så de kunne forbedre deres levevilkår og måske også trodse naturens orden. Andre steder på jordkloden har eksempelvis ændrede klimaforhold gennem historien ført til, at byer og regioner er blevet forladte, men Archimedes’ vandsnegl er et eksempel på, at man også kan gøre noget for at tage kampen op mod naturens omskifteligheder.

I eksempelvis Latinamerika er der flere eksempler på, at gamle kulturer er gået til grunde, fordi vandforsyningen svigtede, og man ikke havde nogle praktiske løsninger på, hvordan man kunne skaffe vand til et område.

Også i dag er der udfordringer med at skaffe vand, og det er givetvis et felt, som miljøingeniørerne kommer til at beskæftige sig med både på den korte og lange bane. I Sydafrika har byen Cape Town eksempelvis været meget tæt på at løbe helt tør for vand, men det lykkedes i første omgang at ride stormen af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *