Danmarks største anlægsprojekt

Danmark er langt fremme, når det gælder vedvarende energi. Gennem årtier har vi arbejdet med vindenergi og har i dag nogle af de største virksomheder på dette felt. Også biogas og solenergi er noget, som danske ingeniører og konstruktører beskæftiger sig med. Og det er da også ganske vigtigt, for politikerne har besluttet, at vi skal reducere CO2-udslippet med 70 procent inden for få år, så der skal skabes store mængder grøn energi. CO2-reduktionen skal blandt opnås ved at vi producerer stadig mere grøn strøm, og at vi elektrificerer stadig mere i forbindelse med både transport, den industrielle produktion og i husholdningerne.

For at kunne producere endnu mere vindenergi, skal der etableres en såkaldt energiø i Nordsøen. Det bliver Danmarks største anlægsprojekt nogensinde med en estimeret anlægssum på ikke mindre end 210 mia. kr. Det kan man bygge 5 Storebæltsbroer for, hvis man ellers havde lyst til det.

Øen skal som nævnt etableres ude i Nordsøen, og tankegangen er, at den skal samle strømmen fra alle de havvindmøller, der er sat op i Nordsøen og desuden selv producere strøm fra opsatte møller. Energiøen får en voldsomt stor kapacitet på i første omgang 3 gigawatt, hvilket svarer til strømforbruget i 3 millioner husstande. Den skal således også sende strøm til andre lande i Europa, da vi ikke selv i Danmark til alle tider vil kunne udnytte de mængder elektricitet, som øen vil kunne producere. På et senere tidspunkt skal kapaciteten hæves til ikke mindre end 10 gigawatt.

Øen skabes ved hjælp af inddæmning, og man har fra politikernes side betegnet den som det, man kalder samfundskritisk infrastruktur. Det betyder, at staten skal have den største ejerandel, sådan at vi ikke pludselig risikerer, at et udenlandsk selskab kommer til at bestemme over den danske energiproduktion.

Også i Østersøen etableres en energiø, men her det Bornholm, der skal fungere som energiø, hvortil Østersøens havvindmøller forbindes.