Ozonlaget har udfordringer

Hvis man var ung i 1970’erne og 1980’erne kan man huske en heftig medieomtale af ozonlaget, der var ved at forsvinde. Det var de gasser, som vi brugte som kølemiddel i køleskabe, airconditionanlæg og andre former for køleudstyr, som var synderen, nemlig freon og lignende gasser. Gasser, som vi også brugte som drivmiddel i eksempelvis spraydåser.

I dag er ozonlaget ikke længere i akut risiko for at forsvinde, og historien om ozonlaget er på den måde et eksempel på, at mennesket godt kan ændre kurs og ved hjælp af forskning og teknologisk udvikling kan ændre tingene, så vores belastning af miljøet bliver mindre.

Ozonlaget har stor betydning for vores, andre dyrs og planternes liv på jorden. Det ligger som en bræmme øverst i atmosfæren og bremser den ultraviolette stråling fra solen, som er farlig for os. Den ultraviolette stråling kan give hudkræft og skader på øjnene, den er med til at forringe planternes vækst, og den svækker immunforsvaret ikke alene hos mennesker, men også hos dyrene.

Ozonlaget dannes ved en kemisk proces i luften, som sollyset sætter gang i. Ozonlaget nedbrydes hele tiden, men før mennesket begyndte at påvirke nedbrydningen var der balance med opbygningen af ozonlaget og den fart, hvormed det blev nedbrudt igen. Nedbrydning og opbygning var altså i ligevægt.

Siden begyndte mennesket at påvirke processen med udledning af eksempelvis freon. Nedbrydningen skete med forskellig fart forskellige steder på kloden. Således var områderne omkring Arktis mere udsatte for nedbrydning af ozonlaget end andre steder, og da disse områder samtidig er meget følsomme, blive ødelæggelsen af ozonlaget et stort problem.

I dag er nedbrydningen af ozonlaget bremset, og det skyldes, at vi som mennesker indså problemet og i stedet begyndte at udvikle andre former for kølemidler og drivmidler.